Vi vil meget gerne teste alle nye MTB spor - og vi viser også gerne vores blege danskerben i andre lande. Herunder kan i se vores kalender - der fyldes lidt på hele tiden, når vi finder noget vi bare MÅ være med til.
Vi har været så heldige, at kunne bygge lidt på BikeParkNorth - det er et lille spor der tilhørte en nu lukket friskole. Hvad fremtiden byder på er endnu uvist, og om sporet bliver, ved vi heller ikke - men vi sørger for at passe på det indtil videre. I 2018 byggede vi et pumbtrack i forlængelse af det eksisterende spor, på et stykke jord der blev givet af en venlig landmand - så den del vil blive.
Vi er så heldige, at Næsby Cykelklub har spurgt os om den store ære, at være instruktører på deres børn/unge afdeling. Det har vi med glæde sagt JA til, og vi har derfor oprettet NCM YoungGuns. Vi lægger vægt på alsidig træning, teknik, sjov og ballade. Det er kærligheden til sporten, som skal gives videre.
Gå til website her
Det er muligt at booke teamet til henholdsvis foredrag, MTB nørderi som f.eks tekniktræning og værkstedsaftner mv. Kontakt os og lad os høre, hvad I har i tankerne - så kan vi sammenstrikke et oplæg, hvor vi dykker ned i mentalitet ved de helt store løb og generelt glæden ved sporten.
Telefon 61 76 32 83 · mail@team-mtb.dk · www.team-mtb.dk